Jeg har ledt…. Jeg har i lang tid ledt derude. Jeg har givet det ”noget” navne som passion, lykke, held og mening.
Og jeg har ment at have fundet det på flere måder hos familie, venner, på arbejdsmarkedet, hos de erfarne, de oplyste mv. Det har dog på forunderlig vis ikke været nok eller vedvarende. Så har jeg blot ledt videre. Jeg har ledt under sengen, i skabet, på cafeen, på gaden, på standen, i skoven. Det har ikke været der. Det udefinerbare ”noget”.
Denne søgen bunder måske i en manglende erkendelse af, at f.eks. ”begær”, ”ønsker”, ”drømme”, ”lykke” eller sågar ”mening” ikke er ”noget” stationært. At det ikke vedvarende findes i en bestemt livssituation, et bestemt job, eller nødvendigvis opfyldes af andre mennesker. Verden og os er altid i forandring.
Det, der gjorde lykke i dag, gør det måske ikke i morgen. Vi modnes og udvikles – og i slipstrømmen opstår en oplevelse af mangel. En mangelfølelse, der er med til at skabe nyt og fremdrift. Men også en mangelfølelse, der kan skabe frustration og rastløshed.
Ved en accept af, at forandring er en livsbetingelse, kan vi måske holde op med at lede derude. Vi kan i stedet finde ”noget” ved at arbejde med vores opfattelse og holdning til, det vi er og har. Ja ved at arbejde med vores indre tilstand.
