DØDEN, ISOLATIONEN, MENINGEN OG FRIHEDEN banker på.
Corona-krisen er over os, og fremtiden ser – alt efter udviklingen – skiftevis mørk og lys ud. Alt er i forandring. Det rammer os både privat, arbejds- og samfundsmæssigt. Rent praktisk har vi måske en mening om, hvordan vi forbedrer eller undgår at forværre situationen. Hvordan vi selv og samfundet skal komme videre. Men når det er sagt, så er vi også blevet kastet ud i at se vores eksistens i øjnene på et mere dybfølt plan.
Det er tid til REFLEKSION
AT SE DØDEN I ØJNENE
Det er en del af livet, at vi mister pårørende pga. alder, sygdom eller ulykker. Og selv om vi pt. måske ikke oplever en generel overdødelighed i Danmark, så bliver døden – med daglige rapporter om dødstal, smittefare og smittefald/-stigning – i øjeblikket for alvor sat på dagsordenen. Ikke kun for de, der har mistet, men for os alle.
Vi bliver mindet om vores egen dødelighed – og vores angst for døden. Døden, som vi måske ikke fornægter faktuelt, men oftest fortrænger. Nogen mere end andre, idet angsten kan komme til udtryk i forskellige grader.
Der kan være dem, der udviser undgåelsesadfærd – dvs. undlader at gøre ting, som potentielt kan være farlige, selv om sandsynligheden er lille. De ”lever” ikke rigtigt i håb om at undgå ”døden”. Andre undlader blot at beskæftige sig med emnet. Og det er så spørgsmålet, om de af den grund også lever mindre fuldstændigt?
Man hører ofte, at personer, der har været i livsfare – uanset af hvilken grund – revurderer deres liv, og de valg de har taget. At komme tæt på døden eller at blive mindet om den, kan altså være et kærkomment øjeblik til at sætte gang i refleksionen over det liv, man lever.
Måske kan Corona-krisen være katalysator for at prioritere anderledes inden for mulighedernes rammer. At lære at se døden i øjnene kan lede til en form for mental frihed.
DEN MENTALE ISOLATION
Det er almindelig kendt, at vi som sociale væsner ikke har godt af social isolation. Vi har brug for samspillet med andre – ingen tvivl om det.
At være isoleret kan give symptomer både i krop og sind. Vi kan få stress- og dermed opleve følelsesmæssig uro, mindre energi, søvnløshed, manglende koncentrationsevne, tristhed og humørsvingninger. Heldigvis er det danske samfund ved at åbne op, men de særligt sårbare skal vi naturligvis stadig drage omsorg for.
Den isolation, Corona-krisen har udsat os for, har måske også sat fokus på, at vi mentalt set altid er alene. Faktum er, at ingen kender andre fuldstændigt. Ingen kender dybest set alle vores tanker og følelser. Og nogen siger endda, at de ikke engang kender sig selv. Venner, familie og partnere kan ikke opleve verden, som man selv gør.
Med den nuværende situation er vi nok flere, der har tænkt over dette. Det kan umiddelbart synes trist, men i virkeligheden kan den erkendelse også skabe en refleksion, der giver grobund for flere overvejelser, omkring det vi ønsker af livet. En erkendelse af, at samvær med andre er dejligt og nødvendigt, men at det har sine begrænsninger. Vi er alene med vores tanker. Vi er derfor også selv ansvarlige for at melde ud og at prøve at forstå os selv og andre.
AT FINDE MENING I MENINGSLØSHEDEN
Hvem har ikke på et eller andet tidspunkt i deres liv syntes, at det var meningsløst. For hvad er egentlig meningen med livet? Har det en mening? Eller er vi blot en tilfældighed?
I en krisesituation kommer disse spørgsmål som regel tættere på. Det kan være svært at se meningen med noget som helst. Nogen har mistet deres job, forretning, deres opsparing eller endda deres hjem. Ikke nok med, at man økonomisk er presset, så oplever man også en følelse af meningsløshed. Netop fordi det, man har betragtet som meningen med livet, nu er væk. F.eks. hvis ens arbejde, var det, der gav en mening.
Det bliver pludseligt presserende at finde meningen i meningsløsheden. At sætte spørgsmål ved og ændre ens mening med livet behøver ikke at være deprimerende. Det kan være, at man via genovervejelse af ens prioriteringer, værdier og ønsker får skabt et endnu bedre liv.
REFLEKSION SKABER MENTAL FRIHED
Corona-krisen sætter eksistensen i relief. At reflektere over døden, isolation og mening med egen eksistens kan gøre os mere bevidste om, hvad der er værdifuldt for os, hvem vi er, hvem vi gerne vil være, og hvordan vi fremadrettet kan blive den bedste udgave af os selv. Den kan afstedkomme, at vi bliver mere bevidste, om de valg vi tager. At vi tager mere ansvar for vores eget liv, og den mening det skal have.
Vi opnår en form for mental frihed – og måske endda fred.
Charlotte Bak – COACHING & REFLEKSION arbejder med eksistentielle problematikker. Det kan være grundet en livskrise eller blot et ønske om at skabe en ny retning i livet.
