STYRK DIN SELVINDSIGT
Mangler du noget? Et job, et nyt job, en kæreste, en el-cykel, en ny gadget? Ja – det kan være mangt og meget, vi savner. Og når vi har det svært, er det da som regel også noget ydre, som vi fokuserer på. Måske af ren nødvendighed. I den stræben på at klare sig godt eller at finde noget bedre, vil jeg anbefale dig, at du finder ud af, hvad der driver dig som menneske. Få afklaret, hvilke værdier, der er vigtige for dig. Og om du reelt lever efter det? Det giver styrke og passion, når man skal videre. Også fra en svær situation.
FRISÆTTENDE SAMTALER
Charlotte Bak fører bl.a. coaching samtaler, hvor dit liv som helhed og værdier sættes i centrum. Faktisk er det frisættende samtaler med et filosofisk afsæt. Men det er ikke så højttravende, som det lyder.
Vi vil i samtalen søge at tale om de værdier, der gør dig i stand til at vende dig mod det væsentlige i dit liv. Lige nu. Det primære mål er dermed, at du gennemgår en udviklingsproces. Du får større bevidsthed omkring dine egne grundholdninger og væremåde. Og således får du mulighed for at mærke og erkende dig selv på ny. Frisættende samtaler er en vej til at finde ud af, hvad man vil med sit liv som menneske eller som leder.
For at få udbytte af en sådan samtale, er det vigtigt, at du har viljen og modet til selvrefleksion. Der er ingen tvivl om, at det er svært at tænke ærligt og oprigtigt om sig selv. Vælger man dog ”at give slip”, kan samtalen være vejen til at blive ”herre i eget hus”.
“Filosofiske samtaler” kan anvendes til at afklare dit forhold til dig selv, din livsholdning, menneskeforståelse og evt. ledelsesstil. Og det gøres via en begrebsafklaring. Vi afkoder hvad man egentlig forstår ved en værdi. Hvad man mener om den “værdi” og evt. hvad man burde mene.
Det har så afgjort sin berettigelse, at tænke over sin tanker, mærke sin eksistens blot for en kort stund. Hvis man ønsker at arbejde dybere med sig selv og sit ståsted i livet, kan det også anbefales at gå igennem en hel proces, hvor man forholder sig til flere grundværdier over en periode.
