NÅR LIVET ER I FORANDRING
Jeg – Charlotte Bak – tilbyder det, man kan kalde eksistentiel coaching eller life coaching. Det er for dig, der har en konkret udfordring, er i en eksistentiel krise, en livskrise, ønsker forandring, eller blot generelt har svært ved at finde retning i livet.
EKSISTENTIEL COACHING HAR FOKUS PÅ DIT LIV
Vi samtaler om dine udfordringer, dine ønsker og muligheder. Du vil blive støttet og lettere udfordret ved at forholde sig til dig selv, din smerte, dine ønsker, værdier og holdninger . Målet er, at du proaktivt vil få det liv eller den forandring, du har brug for. Refleksion og handling er vejen videre til at få et tilfredsstillende liv.
LIVSKRISER
Når menneskers liv brat bliver vendt på hovedet, opstår der ofte et stort behov for afklaring, forandring og udvikling. Det kan f.eks. være ved pludselig arbejdsløshed, skilsmisse, brud, sygdom osv., at mennesker opsøger en coach.
Behovet for coaching ses også, hvis livet bare ikke er blevet, som man forventede eller drømte om. Her oplever man behov for at komme ud af skuffelsens spor og få hjælp til at komme videre af et andet spor.
Oplever du grundlæggende, at dit liv ikke er, som det skal være? Er du i en slags “livskrise? Ja så har “Charlotte Bak – Coaching & Refleksion” et rum til dig, hvor du kan modtage støtte, mærke dig selv og skabe forandring gennem spørgsmål og svar. Kort sagt, hvor du kan opleve positiv forandring via refleksion.
Eksistentiel Coaching giver dig styrke til at komme videre
BELASTENDE VANER
Livskriser kan udløse belastende vaner, når behovet for trøst og dermed mestringsstrategier melder sig. Vanerne kan nu også blot komme snigende som et resultat af, at nydelsen ved noget bare kalder på at blive gentaget. Vanerne kan være mange – overspisning, sukkerafhængighed mv. Uanset årsagen til dårlige vaner, kan de være svære at slippe af med. Og de kan ende med at blive så belastende, at ens livskvalitet forringes betragteligt. På den måde kan belastende vaner i sig selv skabe livskriser. Alt går i ring.
Eksistentiel Coaching – life coaching kombineret med adfærdstræning kan hjælpe dig af med de dårlige vaner. Sammen finder vi den retning, du ønsker i livet, kortlægger din vaneadfærd og træner i den gode forandring.
BEHOV FOR FORANDRING
Når en uventet livskrise dukker op, ja så forandrer livet sig jo alene af den grund. Man oplever én forandring og får behov for en anden forandring ud af LIVSKRISEN. På den måde er forandring noget, der sker, og noget der kan skabes – både mentalt og faktuelt.
Du kan også blot have en generel udfordring med at finde din retning i livet. Det kan være en grundlæggende tvivl om, hvad du kan, og hvor der er plads til dig. Du kan måske ikke finde hoved og hale i, hvad der skal til, og tankerne kører i ring.
Tvivlende tanker kan f.eks. være: “Hvad giver mening i mit liv? Hvad ønsker jeg dybest set? Hvordan skaber jeg balance i min hverdag? Hvorfor er jeg , hvor jeg er? Hvordan kommer jeg derhen, hvor jeg ønsker at være?” Hvordan gør jeg livet lysere? Er det det rigtige job, den rigtige partner eller den rigtige uddannelse jeg har valgt?
Livet handler om spørgsmål og valg. Vi bliver fra fødslen kastet ind i bestemte omgivelser, en bestemt kultur – og er som sådan umiddelbart begrænset af det. Men inden for de givne rammer, skal vi konstant foretage valg, og når livet slår knuder, bliver vi ramt af følelsen af at have truffet de forkerte valg. Da vi valgte noget, valgte vi noget andet fra. Og det skal vi forholde os til.
“Charlotte Bak – Coaching & Refleksion” tilbyder et refleksionsrum, hvor samskabende eftertænksomhed kan hjælpe dig til at skabe forandring ved at træffe nye valg. At træffe de for dig rigtige valg. (Læs evt. mere om min coaching tilgang )
Uanset af hvilke grunde du har behov for afklaring eller udvikling, vil du her blive mødt tillidsfuldt, fordomsfrit og med respekt for dit personlige ståsted.
Kontakt Charlotte for eksistentiel coaching i København.